Jeg har altid haft et aktivt sexliv og har let ved at få orgasme. For nogle år siden eksperimenterede min ex og jeg med, om jeg kunne få en sprøjteorgasme, og selv om det ikke nødvendigvis er lige så fedt at sprøjte som at få en “normal” orgasme, kan jeg godt lide det og kan også give mig selv en sprøjteorgasme. Nu har jeg så mødt en fyr, som åbenbart synes det er “noget mærkeligt noget”, og han har læst, at det er tis. Vi har ellers datet to måneders tid og haft god sex og flirtet helt vildt. Efter vores snak om sex har jeg taget lidt afstand, kan jeg mærke, fordi det virker som om, han har et andet syn på sex end jeg har.

Vi er begge i midten af 20’erne og altså ikke længere nogle usikre teenagere… Jeg kan bare ikke finde ud af, om jeg skal tage snakken med ham, hvis han ikke er særlig åben. Og hvordan skal jeg forklare ham, at jeg godt kan lide det, hvis han synes det er ulækkert?

N.K.